Ældre i Diskobugten på Grønland

”Det har overrasket mig, at vores beboere har vist en meget positiv indstilling til noget, som de ikke rigtigt vidste, hvad var. Og at alle danserne var så dygtige til at tage hånd om de ældre. Også det at alle kan være med. Det er lige meget om du sidder i en kørestol eller at din krop knapt kan bevæge sig.”

Elisabeth Lyberth, Alderdomshjems- og hjemmehjælpsleder på Alderdoms hjemmet i Qeqertarsuaq

Alderdomshjemmet i Qeqertarsuaq ligger ved Diskobugten. Foto: Per Morten Abrahamsen
Alderdomshjemmet i Qeqertarsuaq ligger ved Diskobugten. Foto: Per Morten Abrahamsen

Naturen har stor betydning for de ældre i Diskobugten, Grønland

“Naturen har en stor betydning for vores beboere. De er meget glade, når vi tager ud til fjeldet og laver noget mad. Det er noget, man bruger meget heroppe og som de ældre har brugt hele deres liv. Vi tager hen i udkanten af byen med de ældre og laver mad ved fjeldet.
Alle der bor her er meget glade for placeringen, hvor vi kan se ud over havet og isfjelde. Vi kan se folk, der fisker. Mændenes historier er meget fangsthistorier. Kvinderne fortæller også om ture til naturen, hvor de har ligget i telt og har røget fisk. Vi kender jo alle sammen hinanden og ved godt, hvad der er sket i hinandens liv. Nogle ældre kommer selv og beder om at blive skrevet op. Der er stor anerkendelse af plejehjemmets fokus på, at mennesker skal føle sig trygge og hjemme,” fortæller plejehjemmets leder Elisabeth Lyberth.

_MS_2030

_MS_2005

_MA_4884a _MA_6265

The impact of art and culture on our health and well-being (Helsinki)

Happy End by NextDoor Project in Helsinki. Photo: Per Morten Abrahamsen
Dancing makes you rediscover joy of life. Photo: Per Morten Abrahamsen

Through extensive research in care units with elderly and mentally ill, Hanna-Liisa Liikanen (FIN) in her doctoral dissertation concluded that there are four elements in art and cultural activities that have an impact on a person’s health and well-being. In short:

  1. Art provides artistic sensations and meaningful aesthetic experiences.
  2. People in contact with art usually express a better self-rated health and feel they are leading more satisfactory life.
  3. Artistic activities (like dancing, playing music with others, painting in the group etc.) create communality and social networks, giving friendships and better control over one´s life.
  4. Art makes living and working surroundings more enjoyable and attractive. Art is seen as part of everyone´s life, needs and rights.

 

Hanna-Liisa Liikanen was in the audience when Happy End was performed at the care center Käpyrinne Ry in Helsinki, and said afterwards: [the performance] was a fantastic example of artistic activity implemented by professional dancers (…) It gave the elderly persons an artistic experience but most of all impacted their wellbeing.

"We should remember to see old people without their "old mask". Photo: Per Morten Abrahamsen
“We should remember to see old people without their “old mask”. Photo: Per Morten Abrahamsen

“WE MUST REMEMBER TO SEE OLD PEOPLE WITHOUT THEIR “OLD MASK”
Executive director of Käpyrinne Ry, Päivi Tiittula, is delighted to have had the possibility to give the residents of the care center such an “unforgettable experience” and furthermore notes that it was really healthy for the elderly people to be reminded of the fact, that even though old ages has claimed some of their abilities, there are still lots of things, that they are capable of.

We, who have to care for people, often only see where old people need help, and what kind of care they need. This project showed us that we have to see old people without their “old mask”, we have to see the entire person, and help the elderly people have the courage to believe in themselves and use their abilities.” says Päivi Tiittula. She also notes, that the staff were very proud to take part in the project.

Through art and dance the elderly people were revitalized, and reminded both themselves and their caregivers to focus on the possibilities, and not the obstacles of old age.

CAN ART HELP US ACHIEVE BETTER ATTITUDES TOWARDS AGING?
Through the Happy End Project Hanna-Liisa Liikanens conclusions of her doctoral dissertation has been seen in real life. According to Päivi Tiittula the elderly people cherish the memory of the process and the performance, they felt it reminded them of what they could still do (despite their age), they formed new bonds (even without speaking the same languages as the dancers they worked with), and finally, the project seems to have made the residents more content.

Päivi Tiittula encourages all of us to start drastically changing the way we as a society view eldercare and how we treat elderly people, and says: I hope that projects like this will help change the fact that we tend to look negatively on aging, and bring along lots of alternative methods and ways of thinking regarding eldercare. I hope that we in the future will be able to make it even more possible for elderly people to achieve more for themselves.

We hope so too.

Through art and dance the elderly people were revitalized. Photo: Per Morten Abrahamsen
Through art and dance the elderly people were revitalized. Photo: Per Morten Abrahamsen

Reykjavik – fra ergoterapeutens vinkel

HAPPY END på plejehjemmet Soltún i Reykjavik. Foto: Per Morten Abrahamsen
HAPPY END på plejehjemmet Soltún i Reykjavik. Foto: Per Morten Abrahamsen

I et lille kontor med vindue ud til fællesarealet sidder ergoterapeut Hildur Þráinsdóttir. Hun arbejder på Sóltún og har fulgt med i HAPPY END processen både som professionel og som pårørende til en af de deltagende beboere. Hendes mor har deltaget i projektet.

Som ergoterapeut oplever Hildur, at der er flere ældre, der har ”opgivet at bruge kræfter på de praktiske ting.” Derfor undrede det hende lidt, at de ældre beboere sagde ja til at deltage i projektet. ”Jeg kan se, at det betød meget, at de kunne møde nogle andre og få et fællesskab. At de fik mulighed for at udtrykke sig på en skabende måde.” De ældre synes, det er spændende og de bliver interesserede i hinanden og får en følelse af glade. ”Jeg havde aldrig troet, at min mor ville deltage i sådan noget. Det er på grund af den tryghed, hun oplever hos danserne og gruppen. Det er følelsen af en værdifuld og tillidsfuld relation. Det er fantastisk at se, hvordan de ældre følger med og folder sig ud.”

 

HAPPY END på plejehjemmet Soltún i Reykjavik. Foto: Per Morten Abrahamsen
HAPPY END på plejehjemmet Soltún i Reykjavik. Foto: Per Morten Abrahamsen
HAPPY END på plejehjemmet Soltún i Reykjavik. Foto: Per Morten Abrahamsen
HAPPY END på plejehjemmet Soltún i Reykjavik. Foto: Per Morten Abrahamsen
HAPPY END på plejehjemmet Soltún i Reykjavik. Foto: Per Morten Abrahamsen
HAPPY END på plejehjemmet Soltún i Reykjavik. Foto: Per Morten Abrahamsen

Arbejdet med kroppen er inspirerende

Hildur mener, at det er vigtigt, at der er flere projekter som HAPPY END: ”Det giver de gamle en følelse af, at de er mere værd. Det giver dem mere glæde, fordi de skaber og føler et samvær, et fællesskab, ja en interesse for hinanden. De nyder at være med. Det giver også os der arbejder her, en mulighed for at lære de ældre bedre at kende. Og for at blive mindet om, at der er flere strenge at spille på i forhold til nærvær med de ældre. Det har været meget inspirerende for mig som ergoterapeut at følge arbejdet med kroppen.”

Hildur føler sig meget inspireret af Happy End-projektet: ”Jeg kunne godt tænke mig at udvikle vores arbejde med demente og bruge det, vi har set virke i HAPPY END. Vi har talt om, at vi vil lave en gruppe med demente. Her vil vi etablere tillid og nær kontakt. Det er ikke altid, at jeg giver mig selv tid til den nære kontakt.”

Kroppene husker, mens hjernen glemmet
Hildur lægger mærke til, hvordan de demente deltagere folder sig ud i samarbejde: ”Jeg ved, at de ikke husker så meget. Om et minut har de måske glemt, hvad de er i gang med, men kroppen husker. Man kan tydeligt se, at når de danser her sammen, så kan deres kroppe huske, hvilke bevægelser de har gjort, men de kan ikke huske, hvad de er med i.” Hildur finder en artikel frem om, hvordan ældre kroppe husker, og at deres sanser er langt mere vågne, end man umiddelbart tror. Derfor er berøring, bevægelse og lugtesansen essentielle. Derfor giver det også mening at lave maden på plejehjemmene, så duften af mad stimulerer lugtesansen. I stedet for at få leveret maden fra central-køkkener.

 

 

HAPPY END på plejehjemmet Soltún i Reykjavik. Foto: Per Morten Abrahamsen

HAPPY END på plejehjemmet Soltún i Reykjavik. Foto: Per Morten Abrahamsen

HAPPY END nedbryder samfundets fordomme mod ældre

HAPPY END åbner muligheden for, at samfundet ikke har så mange fordomme over for ældre. Det åbner for indblik i de ældres livlige tanker, som man har mistet troen på. Men der er liv og man skal bare søge det på en anden måde end at tale. Det kan man også gøre med at male, synge og bevæge kroppen.”

 

Der var nogle der græd og nogle der smilede

Ofte er der en forståelse af, at ældre ikke længere kan bruge kroppen. ”Men HAPPY END byder de ældre op til dans med ro og kraft.” Som publikum er man vidne til ”et fantastisk samspil hvor man også kan føle sine egne sanser og følelser meget stærkt. Der var nogle der græd og nogle der smilede. Min søn er 35 år og han talte om, hvor stærkt det påvirkede ham at se på den store ømhed i projektet. Indblik inde under huden med både glæde, sorg, længsel. Kunstnerne har formået at få de ældre til at udtrykke sig på en måde, så det giver indblik ind under huden – med både glæde, sorg og længsel. De har givet de ældre til at kunne fordybe sig i det at udtrykke sig.” Hildur slutter med at tænke højt: ”Hvad ville der mon ske, hvis de var mere sammen? Kunne de så nå endnu dybere?

HAPPY END på plejehjemmet Soltún i Reykjavik. Foto: Per Morten Abrahamsen
HAPPY END på plejehjemmet Soltún i Reykjavik. Foto: Per Morten Abrahamsen

Plejehjems erfaringer: Meningsfuld og nærværende proces

Happy End er en kunstnerisk undersøgelse af alderdom og alderdommens kroppe i Norden. Her billeder fra projektets begyndelse på plejehjemmet Slottet i København, november 2015. Foto: Per Morten Abrahamsen
Den kunstnerisk undersøgelse HAPPY END begynder på plejehjemmet Slottet i København, november 2015. Her er en af visningerne for plejehjemmets beboere og pårørende. Foto: Per Morten Abrahamsen

Iben Munnecke og Catlen Gjøl er aktivitetsmedarbejdere på plejehjemmene Slottet og Aftensolen. De har begge haft en meget positiv oplevelse af samarbejdet med NextDoor Project-holdet på HAPPY END. Her deler de deres erfaringer set fra plejehjemmets side.

Deres erfaringer kan samles i 7 råd til andre plejehjem:

  1. Forsøg at være så åben som muligt over for kreative projekter
    Forsøg at være så åben som muligt, sige ja og lad tingene ske på en naturlig måde. ”Det er bare at åbne armene, fordi HAPPY END-ensemblet er meget velfungerende.”
  2. Sæt tid af
    Sæt tid af til at I kan lade projektet folde sig ud. Og sæt tid af til at dialog omkring projektet.
  3. Find ud af hvordan I kan involvere så mange beboere som muligt
    Prøv at finde en måde så projektet kommer så mange beboere til gode som muligt.
  4. Find ud af hvordan I kan involvere personalet i de kreative processer
    Find måder hvor I kan involvere personalet i den kreative proces – f.eks. ved at koncentrere projektet til en bestemt afdeling. Find den måde der passer jeres sted bedst.
  5. Skab direkte kontakt mellem ældre og kreative
    Sørg for at der er direkte kontakt mellem de ældre og de kreative, der laver projektet. På den måde giver det en meget tættere samarbejde og dialog.
  6. Ansæt personale, der forstår de kreative processer
    Ansæt personale der forstår den kreative proces og naturligt kan fungere som brobyggere og oversætter mellem sundhedsbranchen og den kreative verden. Begge aktivitetsmedarbejdere Iben Munnecke og Catlen Gjøl har en kunstnerisk baggrund.
  7. Kommuniker, kommuniker, kommuniker – især internt i organisationen
    Undervurder aldrig behovet for intern kommunikation om et kreativt projekt, hvor samarbejdspartnere rykker ind ude fra. Selvom man tænker, at man har sagt det mange gange og har skrevet mange mails, så skal mennesker med pressede skemaer have det ”at vide 12 gange, inden det trænger igennem alle de andre informationer”.

Meningsfuld og nærværende proces

Catlen Gjøl fra Aftensolen beskriver samarbejdet med holdet bag HAPPY END som ”meget hjerteligt, meget nærværende, som jo er det, der er balsam for sjælen for de ældre. Det var en meningsfuld og nærværende proces. Jeg hæftede mig meget ved det, fordi det er det, det hele handler om – at være tilstede. Og så var det positivt, at de ældre kunne se, at de var med til at skabe kunstværk i deres samarbejde med kunstnerne.”

Solveig spiller salmen "Nærmere, Gud, til dig". Foto: Per Morten Abrahamsen
Solveig spiller salmen “Nærmere, Gud, til dig”. Foto: Per Morten Abrahamsen

Ældre med demens fik stimuleret hjerneaktivitet i processen
Catlen Gjøl har en baggrund som operasanger, så hun kender de kunstneriske processer. Måske er det også derfor, hun genkender og værdsætter den påvirkning en kreativ proces har på mennesker. ”De 4 medvirkende beboere fra Aftensolen har fået en gave for livet. Gaven består i at være en del af en kreativ, skabende proces. Ingen af dem havde prøvet det. Det er en gave, som jeg ikke ved om de husker, fordi de 4 medvirkende fra Aftensolen har en form for demens, men deres hjerneaktivitet blev stimuleret meget i den proces. Det var en meget flot, kreativ og nærværende måde at blive stimuleret på.”

Flere ældre beskrev, hvordan de var glad for, at der blev sat krop på deres personlige fortællinger. Foto: Per Morten Abrahamsen
Flere ældre beskrev, hvordan de var glad for, at der blev sat krop på deres personlige fortællinger. Foto: Per Morten Abrahamsen

Nærvær og personlig kontakt gør en forskel
Iben Munnecke fra Slottet oplevede også samarbejdet godt: ”HAPPY END projektet gav de ældre tryghed ved, at der var nogen hele tiden, som koncentrerede sig om dem og lyttede til dem. Det gav sådan en højskolefornemmelse med de kognitivt friske fra Slottet. Holdets kontinuerlige arbejde med de ældre viste os, at det var nogle ting, de kunne huske. Den personlige kontakt er desværre underprioriteret i plejehjemmets hverdag. Det var vigtigt med nærvær og en personlig kontakt, der handlede om dem – det var ikke pleje.”

 

Man er træt, men man er ikke færdig
Iben fremhæver også at mennesket ikke holder op, bare fordi de er gamle. ”Man vil stadig gerne skabe og vide, hvad der sker i verden – og bidrage med noget selv. Der er stadig en videbegærlighed. Man er træt men man er ikke færdig. Nogle gange vil man selvfølgelig også bare gerne have ro. Holdet håndterede det rigtigt godt, da de indså, at der skulle pauser til. Det var så fint, at de ikke prøvede at presse de ældre. Holdet havde den der fine empatiske fornemmelse, uden at de gav op. De kunne sagtens navigere og tackle rytmerne på plejehjemmet.”

Der er stort nærvær i samarbejdet mellem kunstnere og beboere på plejehjemmet. Det kunstneriske hold følger op på indsatsen og besøger beboerne efterfølgende. Foto: Per Morten Abrahamsen
Der er stort nærvær i samarbejdet mellem kunstnere og beboere på plejehjemmet. Det kunstneriske hold følger op på indsatsen og besøger beboerne efterfølgende. Foto: Per Morten Abrahamsen

God dialog om beboerne og processen
Især når man prøver at lave nye former for samarbejde er det vigtigt med god kommunikation. Og det oplevede både Catlen og Iben. ”Der har været en god dialog om, hvordan det er gået med beboerne og om processen. Den måde holdet talte med beboerne og de oplysninger, de er kommet med om, hvordan beboerne har det og hvilke fortællinger, de indeholder. Det er altid svært at få folk ind ude fra – og det følte jeg slet ikke. Der er måske nogen, der har følt, holdet fyldte for meget. Men HAPPY END-holdet var meget fleksible og flyttede sig bare, hvis der var nogle, der skulle bruge opholdsrummet,” fortæller Iben.

John fortæller bl.a. om hvordan han sombarn lavede tinsoldater og sov i en skuffe i kommoden med sine søskende. Foto: Per Morten Abrahamsen
John fortæller om, hvordan han som barn lavede tinsoldater og sov i en skuffe i kommoden med sine søskende. Foto: Per Morten Abrahamsen

Stort potentiale i kreative samarbejder for plejehjem
Hele personalet på plejehjemmet ser en stor værdi i nærvær, fordi det er akilleshælen i det stadigt mere pressede plejeområde. Men det kreative samarbejde kan være en udfordring, når ikke alle i personalet kan genkende værdien i det kreative arbejde. Helt enkelt fordi de ikke selv har været involveret i kreative processer.

 

”Lidt mere kaos i rutinerne”
Det kan være svært at tackle sådan et samarbejde, hvis man ikke selv er kreativ, fordi det er en forstyrrelse af rutinerne. Der er selvfølgelig også nogen, der gerne ville være med, hvis de havde tid. I en sygehjælpers verden tænker man pleje hele tiden og passer på beboerne på en anden måde,” fortæller Iben Munnecke. ”Min første leder sagde: ”Det er rart, at der også er nogen, der ikke har en sundhedsfaglig baggrund, for så er er nogen, der kan lave lidt mere kaos i rutinerne og det skaber liv.”

 

Brobygning mellem sundhedsbranchen og kreative samarbejdspartnere
Iben og Catlen har begge en kunstnerisk baggrund som henholdsvis billedkunstner og operasanger. De har i praksis fungeret som gode brobyggere mellem sundhedsbranchen og de kreative samarbejdspartnere. ”Hvis jeg skulle lave plejehjem, så ville jeg ansætte nogen, der havde en kreativ vinkel og nogle der var gode til det koordinerende med en god kommunikationsbaggrund samt nogle der er mere filosofiske. Det ville være både en støtte og en udfordring til det sundhedsfaglige personale,” forklarer Iben.

De ældres tilstand bliver forbedret, når de bruger deres kreativitet
Når man bruger sin kreativitet bliver hele ens energiniveau løftet. ”De ældres tilstand bliver forbedret og fra den videnskabelige side ved man, at når man beskæftiger sig med kunst, så dannes der en masse nye synapser (forbindelse mellem to nerveceller, red.). Det er fantastisk terapi for demente, fordi når fornuft og erindring sætter ud, er kroppen nødt til at lukke op for nye hjerneveje. Og så sætter processen endorfiner fri, der giver en følelse af god energi i kroppen og humøret. Hele systemet bliver højnet,” beskriver Catlen.

På tværs af generationer har hele holdet på HAPPY END i København, november 2015, fundet melodien sammen. Foto: Per Morten Abrahamsen
På tværs af generationer har hele holdet på HAPPY END i København, november 2015, fundet melodien sammen. For både de ældre og kunstnerne gør projektet en forskel. Foto: Per Morten Abrahamsen

Hvorfor isolerer vi de ældre på plejehjemmene?
Iben har et atelier på Slottet. Her kan de ældre komme på besøg. Samtidigt er det en god udnyttelse af rummene i den store bygning. Iben kunne også forestille sig, at der kom andre kunstnere i nogle af de andre tomme rum, der ikke rigtigt passer til plejehjemmets indsatser. ”Det kunne være godt med et fælles plejehjem på tværs af generationer, sammen med kunstnere og andre kreative, samt f.eks. en 7Eleven, for der er så mange, der lige mangler et sted at kunne købe en pakke smøger. I det hele taget gøre noget for at komme væk fra den isolationstankegang med plejehjemmene, hvor vi isolerer de ældre fra det omgivende samfund.”