Vi er ikke gamle – vi er ældre

Anne Katrine Møller Haase fra Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning var forbi HAPPY END på plejehjemmet SLOTTET. Hun har lavet en kort reportage til Københavns Kommunes intranet. Her er et uddrag af hendes betragtninger:
Anne Katrine Møller Haase fra Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning var forbi HAPPY END på plejehjemmet SLOTTET. Hun har lavet en kort reportage til Københavns Kommunes intranet. Her er et uddrag af hendes betragtninger:

”Vi er ikke gamle – vi er ældre”
De er blevet gamle og flyttet på plejehjem, men har stadig masser at byde på. Det viste beboere fra plejecentrene Aftensol og Slottet, da de var med til at opføre et danseteater på Slottet. De delte historier om rejser, at sove i en kommodeskuffe som barn og køre stockcar som ung.

”Vi er ikke gamle. Vi er blevet ældre. Vi er stadigvæk unge indeni. Men kroppen kan ikke følge med. Det er der, problemet opstår,” lyder det ud gennem højtaleren. Det er John Egelund Hansen, der snakker. Han er beboer på Slottet og med i danseteatret Happy End.

Syv ældre beboere fortæller deres historie

Stuen på fjerde sal på Slottet er indrettet med gamle sofaer og lænestole, og på bordene står kaffe og småkager. Syv ældre beboere sidder i stuen og fortæller på skift deres historie. Nogle er optaget på forhånd, mens andre selv fortæller om deres liv guidet af unge dansere, som stiller spørgsmål, mens de bevæger sig rundt om de ældre og fortæller historierne gennem dans.

Humøret kan de ikke tage fra mig

”Man skiller hele bilen ad, og så bygger man den op med jern ind- og udvendigt,” siger Flemming Martini, som i sine unge dage kørte stockcar. Imens han fortæller, piller danser Christian From dele af Flemming Martinis elektriske kørestol af. Flemming Martini fortæller om et liv, der har budt på stockcarkørsel, men også fem maveoperationer og en sclerosediagnose – alligevel smiler han.

”Humøret kan de ikke tage fra mig,” siger han, inden det bliver den næste beboers tur til at fortælle. Vi hører Tove fortælle om sit sommerhus, Jørgen fortælle om sine mange rejser og John fortæller, at han som lille sov i den nederste kommodeskuffe.

“Det er skægt at fortælle”

Beboerne, som deltog, var glade for at fortælle deres historier. Flere fortsatte efter forestillingen med at fortælle flere historier til dem, der ville høre mere. For Flemming Martini var det også en god oplevelse at få lov til at fortælle.
”Det var sjovt at være med i. Ellers har man jo ikke været med i noget siden skolekomedien. Jeg har det ikke godt med at optræde for folk, men det er skægt at fortælle,” siger han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *