Reykjavik – fra ergoterapeutens vinkel

HAPPY END på plejehjemmet Soltún i Reykjavik. Foto: Per Morten Abrahamsen
HAPPY END på plejehjemmet Soltún i Reykjavik. Foto: Per Morten Abrahamsen

I et lille kontor med vindue ud til fællesarealet sidder ergoterapeut Hildur Þráinsdóttir. Hun arbejder på Sóltún og har fulgt med i HAPPY END processen både som professionel og som pårørende til en af de deltagende beboere. Hendes mor har deltaget i projektet.

Som ergoterapeut oplever Hildur, at der er flere ældre, der har ”opgivet at bruge kræfter på de praktiske ting.” Derfor undrede det hende lidt, at de ældre beboere sagde ja til at deltage i projektet. ”Jeg kan se, at det betød meget, at de kunne møde nogle andre og få et fællesskab. At de fik mulighed for at udtrykke sig på en skabende måde.” De ældre synes, det er spændende og de bliver interesserede i hinanden og får en følelse af glade. ”Jeg havde aldrig troet, at min mor ville deltage i sådan noget. Det er på grund af den tryghed, hun oplever hos danserne og gruppen. Det er følelsen af en værdifuld og tillidsfuld relation. Det er fantastisk at se, hvordan de ældre følger med og folder sig ud.”

 

HAPPY END på plejehjemmet Soltún i Reykjavik. Foto: Per Morten Abrahamsen
HAPPY END på plejehjemmet Soltún i Reykjavik. Foto: Per Morten Abrahamsen
HAPPY END på plejehjemmet Soltún i Reykjavik. Foto: Per Morten Abrahamsen
HAPPY END på plejehjemmet Soltún i Reykjavik. Foto: Per Morten Abrahamsen
HAPPY END på plejehjemmet Soltún i Reykjavik. Foto: Per Morten Abrahamsen
HAPPY END på plejehjemmet Soltún i Reykjavik. Foto: Per Morten Abrahamsen

Arbejdet med kroppen er inspirerende

Hildur mener, at det er vigtigt, at der er flere projekter som HAPPY END: ”Det giver de gamle en følelse af, at de er mere værd. Det giver dem mere glæde, fordi de skaber og føler et samvær, et fællesskab, ja en interesse for hinanden. De nyder at være med. Det giver også os der arbejder her, en mulighed for at lære de ældre bedre at kende. Og for at blive mindet om, at der er flere strenge at spille på i forhold til nærvær med de ældre. Det har været meget inspirerende for mig som ergoterapeut at følge arbejdet med kroppen.”

Hildur føler sig meget inspireret af Happy End-projektet: ”Jeg kunne godt tænke mig at udvikle vores arbejde med demente og bruge det, vi har set virke i HAPPY END. Vi har talt om, at vi vil lave en gruppe med demente. Her vil vi etablere tillid og nær kontakt. Det er ikke altid, at jeg giver mig selv tid til den nære kontakt.”

Kroppene husker, mens hjernen glemmet
Hildur lægger mærke til, hvordan de demente deltagere folder sig ud i samarbejde: ”Jeg ved, at de ikke husker så meget. Om et minut har de måske glemt, hvad de er i gang med, men kroppen husker. Man kan tydeligt se, at når de danser her sammen, så kan deres kroppe huske, hvilke bevægelser de har gjort, men de kan ikke huske, hvad de er med i.” Hildur finder en artikel frem om, hvordan ældre kroppe husker, og at deres sanser er langt mere vågne, end man umiddelbart tror. Derfor er berøring, bevægelse og lugtesansen essentielle. Derfor giver det også mening at lave maden på plejehjemmene, så duften af mad stimulerer lugtesansen. I stedet for at få leveret maden fra central-køkkener.

 

 

HAPPY END på plejehjemmet Soltún i Reykjavik. Foto: Per Morten Abrahamsen

HAPPY END på plejehjemmet Soltún i Reykjavik. Foto: Per Morten Abrahamsen

HAPPY END nedbryder samfundets fordomme mod ældre

HAPPY END åbner muligheden for, at samfundet ikke har så mange fordomme over for ældre. Det åbner for indblik i de ældres livlige tanker, som man har mistet troen på. Men der er liv og man skal bare søge det på en anden måde end at tale. Det kan man også gøre med at male, synge og bevæge kroppen.”

 

Der var nogle der græd og nogle der smilede

Ofte er der en forståelse af, at ældre ikke længere kan bruge kroppen. ”Men HAPPY END byder de ældre op til dans med ro og kraft.” Som publikum er man vidne til ”et fantastisk samspil hvor man også kan føle sine egne sanser og følelser meget stærkt. Der var nogle der græd og nogle der smilede. Min søn er 35 år og han talte om, hvor stærkt det påvirkede ham at se på den store ømhed i projektet. Indblik inde under huden med både glæde, sorg, længsel. Kunstnerne har formået at få de ældre til at udtrykke sig på en måde, så det giver indblik ind under huden – med både glæde, sorg og længsel. De har givet de ældre til at kunne fordybe sig i det at udtrykke sig.” Hildur slutter med at tænke højt: ”Hvad ville der mon ske, hvis de var mere sammen? Kunne de så nå endnu dybere?

HAPPY END på plejehjemmet Soltún i Reykjavik. Foto: Per Morten Abrahamsen
HAPPY END på plejehjemmet Soltún i Reykjavik. Foto: Per Morten Abrahamsen